torsdag den 26. april 2012

Min Grimoire

Min personlige grimoire

Synes lige at jeg ville vise jer min lækre, praktiske og hjemmelavede Grimoire.

Jeg har valgt at lave to forskellige spirituelle bøger, en grimoire (som er den i her får lov til at se) og en Book of Shadows.

Jeg bruger min Grimoire, som en slags spirituel dagbog. Jeg noterer de forskellige ting i den, efterhånden som jeg lærer, erfarer og oplever dem, og bogen giver derfor et billede af den læringsproces, som jeg gennemgår. Jeg sorterer ikke i, hvad jeg kommer i denne bog, og jeg ændrer ikke på rækkefølgen.

Det gør jeg derimod i min Book of Shadows, som jeg bruger som en slags opslagsbog. Jeg har derfor heller ikke halvt så meget i denne bog, som jeg har i min Grimoire. Min Book of Shadows indeholder udelukkende færdige notater, som jeg regner med at få brug for igen. Bogen er derfor også inddelt i emner, således at den er nem og hurtig at slå op i.

Jeg har selv lavet begge bøger helt fra bunden af med hjælp fra en tutorial video på youtube. En af de helt store fordele ved bøgerne er, at siderne ikke er limet/syet eller på anden måde hæftet sammen. Jeg kan derfor til hver en tid ændre på rækkefølgen i bøgerne, omskrive sider eller tilføje og pille sider ud.

Dette er, efter min mening, en KÆMPE fordel, ikke mindst i forhold til min Book of Shadows, men også i forhold til min Grimoire. Jeg er nemlig meget perfektionistisk, og kan slet ikke leve med kryseduller på siderne, så selvom jeg ikke ændrer i rækkefølgen på siderne i min Grimoire, så bliver skruerne flittigt brugt.

Hver gang jeg skal lave en ny side tager jeg bare et stykke ganske almindeligt printerpapir og går i gang med at skrive og layoute siden. Laver jeg en fejl kan jeg krølle papiret sammen og starte forfra, havde siderne derimod været syet eller limet sammen, ville jeg blive nødt til enten at leve med fejlene eller rive fejlbehæftede sider ud... og det er altså, efter min mening, ikke optimalt.

Det var, hvad jeg havde lyst til at dele med jer i dag vedr. min Grimoire og Book of Shadows, hvis nogen af jer skulle være interesserede i at se tutorial videoen, som jeg har brugt til at lave disse bøger kan i følge dette link.



onsdag den 25. april 2012

Min lille altanhave

Det spirer og spirer og spirer. 24 små sprøde og lækre tomatplanter, og et mindre væld af skønne urter.

Der er lavendel, salvie, rosmarin, timian, stevia, basilikum, dild, purløg, persille, mynte, pebermynte og koriander. Alt sammen stuvet sammen side om side på min lille altan.

Jeg har desværre ikke plads nok til at beholde alle tomatplanterne, en god portion af dem er derfor afsat til venner og familie, og er derfor kun i pleje hos mig indtil de bliver store nok til at flytte hjemmefra. Urterne beholder jeg stort set alle sammen. Når der bliver plads i spirerbakkerne igen, har jeg dog lovet et par stiklinger væk.

Morgenfrueolie





 
En lækker olie, som blandt mange andre ting kan bruges mod ru albuer og tørre fødder.

De tørrede morgenfruekronblade fyldes i et glas med tætsluttende låg. Hæld olie på (eks. ganske almindelig olivenolie) til bladende er dækket. Skru låget godt fast, og ryst glasset godt.

Glasset stilles i solen, eksempelvis i vindueskarmen i tre uger, hvorefter olien filtres og hældes på mørkt glas. Holdbarhed op til 6. mdr i køleskabet.

TIP: Man kan med fordel vælge at lave olien på mandelolie, eller andre lækre olier.

 

Hibicussaft

Hibicussaft

100 gr. tørrede hibicusblomster
1½ liter vand
35 gram frisk ingefær
ca. 100 gram sukker
En håndfuld friske mynteblade

Evt. lidt vanilje eller citron

Riv ingefær fint og hæld kogende vand over indtil ingefæren er dækket helt. Lad trække i et par timer.

De tørrede hibicusblomster koges i 1½ liter vand i cirka 15-25 minutter, hvorefter blomsterne sies fra.

Ingefær sies fra og væsken tilsættes hibicussaften. Herefter skal hibiscussaften smages til med sukker, mynten skal tilsættes og saften stilles på køl til næste dag, hvor den kan smages til med enten vanilje eller citron.... eller drikkes som den er.

Saften kan holde sig cirka en uge i køleskabet.


lørdag den 21. april 2012

Morgenfrue, Calendula Officinalis

Morgenfrue, Calendula Officinalis

(Artiklen er stadig under udarbejdelse)

FOTO: Marianne Thamdrup Hansen

Botaniske navne:

Calendula kommer fra det latinske ord "calendae" som betyder “kalender”, eller nærmere bestemt "den første dag i måneden".

Morgenfruen siges, at havde fået dette navn, fordi den åbner og lukker sig i løbet af dagen, hvormed solens gang på himlen markeres. Derudover skulle morgenfruen efter sigende være i blomst den første dag i hver måned, hvilket ligeledes tillægges betydning i forhold til navnet.

 

Plantebeskrivelse

Etårig plante, der kan blive mellem 30‑70 cm høj. Planten har et opret stængel, og en farvestrålende bleggul til mørkeorange blomst. I midten af blomsten findes små skiveblomster, som er omgivet af en krans af lancetformede kronblade. Planten stammer fra Middelhavslandene, hvor den er vildvoksende, men den trives generelt godt i det danske klima. Planten sørger selv for formeringen, og sår sig selv fra år til år.

Anvendelse

Selvom Morgenfrue er en gammel lægeplante, er alle dens anvendelsesmuligheder endnu ikke videnskabeligt dokumenteret. Morgenfruen er dog godkendt af lægemiddelstyrelsen i naturlægemidler, der behandler irritationstilstande i urinvejene.
Herudover viser studier at morgenfruens virksomme stoffer virker hæmmende for bakterie-, vira- og svampeinfektioner, samt stimulerende for granuleringen og fremmende for blodforsyningen. Morgenfruen har altså en antiseptisk og helende virkning, som modvirker infektion og fremskyder den naturlige heling af huden.

Kilder:

Goerlich, Rikke (2007): Urt!, Danmarks Radios forlag
Olesen, Anemette (2010): Gamle lægeurter - dyrkning, anvendelse, have og helse, Forlaget Hovedland

Andre kilder:

http://www.sund-forskning.dk/artikler/calendula-officinalis
http://www.botanical.com/botanical/mgmh/m/marigo16.html

 

 


onsdag den 11. april 2012

Wicca: A guide for the solitary practitioner


WICCA: A GUIDE FOR THE SOLITARY PRACTITIONER
BY: SCOTT CUNNINGHAM

Jeg er netop blevet færdig med at læse Scott Cunninghams “Wicca: A guide for the solitary practitioner” og det var generelt en stor fornøjelse. Det er en let forståelig, positiv og inspirerende begynderbog for solitary Wiccanere.

Det er et af de værker, som jeg oftest har set anbefalet til nybegyndere, og et af de meget få Wiccanske bøger, som er oversat til og udgivet på dansk. Grundene hertil er, efter min vurdering, at den beskæftiger sig med det helt grundlæggende indenfor Wicca, at den er simpel og enkel at læse og forstå, og at den forholder sig åben og positiv overfor andre traditioner og overbevisninger. Et andet vigtigt og for mig afgørende aspekt er, at Scott Cunningham er inspirerende at læse og at han på ingen måde forsøger at diktere hvad læseren skal tro og mene. Han opfordrer i stedet til selvstændig tænkning, stillingtagen, kreativitet og tilpasning.

Det skal dog også bemærkes, at fokuseringen på de mest grundlæggende aspekter af den Wiccanske tro og praksis sammenholdt med den enkle og lettilgængelige tilgang, efter min vurdering, også har medført at der kun bliver kradset lidt i overfalden af de forskellige emner og at mange væsentlige aspekter og emner slet ikke berøres i denne bog.

Dette ændrer dog, efter min vurdering, ikke ved at Scott Cunningham formår at give en let forståelig og lettilgængelige introduktion til Wicca, som solitære nybegyndere med mangelfuld eller begrænset viden og erfaringer kan bruge som et springbræt til større, bedre og mere fyldestgørende studier.

søndag den 8. april 2012

Heksen i skabet

Heksen i skabet


Jeg har søgt hele mit liv, søgt uden at finde. Afsøgt hver en krog jeg kom forbi. Ledt efter noget... efter nogen.

Jeg vendte hver eneste sten på min vej.... alle jeg kunne finde, alle undtagen en!

Denne ene lille sten, værdifulde perle og kraftfulde krystal havde jeg engang holdt i min hånd. Vi var uadskillige. Men så kom stormen, en kraftfuld storm, som ruskede og rev i mig. Kastede mig fra den ene side til den anden og vendte op og ned på det hele. Og et eller andet sted, der midt i stormens øje, gled vi fra hinanden.

Den efterfølgende tid var hård og barsk. Det hele gik så stærkt og jeg havde svært ved at følge med. Men jeg havde brug for opgøret, brug for at sætte mig fri. Men da stormen tilsidst stilnede af igen efterlod den mig forvirret. Forvirret og søgende. Hvor var min plads i verdenen.... mit sted? I årevis søgte jeg. Søgte uden at finde.

Til sidst fald jeg igen over stenen. Stenen som engang havde været så dyrebar for mig. Den var forandret, men havde samme kerne. Den havde fundet sin vej igennem livet. Jeg tog stenen op igen. Holdte den i min hånd. Mærkede efter. Den var noget ganske særligt. Og den havde fundet det, som jeg så længe havde søgt.

Livet er ikke meget anderledes nu. Faktisk er langt det meste stadig det samme. Naturen er stadig mit andet hjem, bogreolerne bugner stadig af diverse bøger, som jeg er faldet over gennem tiden og urterne gror stadig vildt rundt omkring i det lille hjem.

Alligevel er alting forandret. Jeg er forandret. Jeg har fundet ro. Stilhed efter stormen. Også min verden er forandret. Selvom din verden måske er den samme, så forandrer min sig hele tiden. Jeg lærer nyt, erfarer nyt, oplever, undersøger og opsøger... Jeg lever og jeg elsker det!

Selvom jeg lige nu stadig har det ene ben i kosteskabet og det andet udenfor, så er jeg ikke helt alene. Min dyrebare sten, kraftfulde krystal er hos mig igen. Den lærer mig, svarer mig og nærer mig.

Og så er der min familie, min fantastiske og dejlige familie, som trofast støtter mig i hver en tosset ide jeg kommer på. Min elskede mand og dejlige drenge, som giver mit liv indhold og mening. Uden dem var jeg ikke hel.