Hibicussaft
100 gr. tørrede hibicusblomster1½ liter vand
35 gram frisk ingefær
ca. 100 gram sukker
En håndfuld friske mynteblade
Evt. lidt vanilje eller citron
Riv ingefær fint og hæld kogende vand over indtil ingefæren er dækket helt. Lad trække i et par timer.
De tørrede hibicusblomster koges i 1½ liter vand i cirka 15-25 minutter, hvorefter blomsterne sies fra.
Ingefær sies fra og væsken tilsættes hibicussaften. Herefter skal hibiscussaften smages til med sukker, mynten skal tilsættes og saften stilles på køl til næste dag, hvor den kan smages til med enten vanilje eller citron.... eller drikkes som den er.
Saften kan holde sig cirka en uge i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar