Heksen i skabet

Heksen i skabet

Jeg har søgt hele mit liv, søgt uden at finde. Afsøgt hver en krog jeg kom forbi. Ledt efter noget... efter nogen.

Jeg vendte hver eneste sten på min vej.... alle jeg kunne finde, alle undtagen en!

Denne ene lille sten, værdifulde perle og kraftfulde krystal havde jeg engang holdt i min hånd. Vi var uadskillige. Men så kom stormen, en kraftfuld storm, som ruskede og rev i mig. Kastede mig fra den ene side til den anden og vendte op og ned på det hele. Og et eller andet sted, der midt i stormens øje, gled vi fra hinanden.

Den efterfølgende tid var hård og barsk. Det hele gik så stærkt og jeg havde svært ved at følge med. Men jeg havde brug for opgøret, brug for at sætte mig fri. Men da stormen tilsidst stilnede af igen efterlod den mig forvirret. Forvirret og søgende. Hvor var min plads i verdenen.... mit sted? I årevis søgte jeg. Søgte uden at finde.

Til sidst fald jeg igen over stenen. Stenen som engang havde været så dyrebar for mig. Den var forandret, men havde samme kerne. Den havde fundet sin vej igennem livet. Jeg tog stenen op igen. Holdte den i min hånd. Mærkede efter. Den var noget ganske særligt. Og den havde fundet det, som jeg så længe havde søgt.

Livet er ikke meget anderledes nu. Faktisk er langt det meste stadig det samme. Naturen er stadig mit andet hjem, bogreolerne bugner stadig af diverse bøger, som jeg er faldet over gennem tiden og urterne gror stadig vildt rundt omkring i det lille hjem.

Alligevel er alting forandret. Jeg er forandret. Jeg har fundet ro. Stilhed efter stormen. Også min verden er forandret. Selvom din verden måske er den samme, så forandrer min sig hele tiden. Jeg lærer nyt, erfarer nyt, oplever, undersøger og opsøger... Jeg lever og jeg elsker det!

Selvom jeg lige nu stadig har det ene ben i kosteskabet og det andet udenfor, så er jeg ikke helt alene. Min dyrebare sten, kraftfulde krystal er hos mig igen. Den lærer mig, svarer mig og nærer mig.

Og så er der min familie, min fantastiske og dejlige familie, som trofast støtter mig i hver en tosset ide jeg kommer på. Min elskede mand og dejlige drenge, som giver mit liv indhold og mening. Uden dem var jeg ikke hel.